Kan i undvære jeres smartphone?

Nu folder Huawei også mobilen

Hvis 2016 var året, hvor vi fik dobbelte kameraer på mobilen, og 2017 gav os smartphones næsten uden ramme omkring skærmen – kan 2018 blive året, hvor folde-telefonen for alvor vender tilbage.

To af verdens største smartphone fabrikanter har nemlig meddelt helt officielt, at de har klap-sammen-mobiler klar til salg internationalt fra næste år.

Samsung har længe puslet med ”clam-shells”, som foldetelefonerne kaldes på amerikansk. Nu følger Huawei trop – og så varer det som regel ikke lang tid, fra snak bliver til virkelighed.

For 15-20 år siden var klaptelefoner som denne Motorola Razer enormt populære i Danmark. Også Nokia og Ericsson havde tilsvarende elektroniske muslinge.skaller – “clam shells”.

Ifølge Huaweis topchef Richard Yu har man en fungerende prototype klar af en smartphone med to skærme, som kan klappes sammen, så mobilen kun fylder det halve. Måske lige med undtagelse af tykkelsen.

Huaweis lidt uventede meddelelse følger lige i hælene på, at en anden stor kinesisk fabrikant – ZTE – har præsenteret sin foldbare Axon M. Den præsenterede jeg i sidste uge her på Leifshows – se også indledningsfoto til denne artikel.

Måske ZTE har irriteret Huawei grundigt med sin annoncering. Den har nemlig fået stor omtale verden over – og netop displays har ikke været et område, hvor Huawei har hentet mange overskrifter. Dem har Huawei til gengæld fået på så meget andet inklusive sin nye Mate 10 supertelefon.

Yu afslører også, at Huaweis klap-mobil – modsat ZTE’s – vil have to skærme uden ramme imellem. Når telefonen foldes ud, vil det se ud, som om man sidder foran ét stort display.

Det er kun få dage siden, at Huaweis topchef Richard Yu stod frem på scenen i München for at præsentere de nye Mate 10 super smartphones. Mon Yus næste produkt lancering bliver en klaptelefon?

Samsung har en lidt anderledes tilgang til designet. På de klaptelefoner, som Samsung i øjeblikket sælger i Sydkorea og i Kina, sidder én skærm på indersiden og én på ydersiden. De skal ikke forenes som hos Huawei eller ZTE.

Dermed lægger Samsung sig op ad de foldetelefoner, som Nokia, Ericsson og Motorola solgte i store antal omkring årtusinde skiftet – før Apple iPhone kom. Dengang havde klap-telefonerne deres hovedskærm ”indendørs” – sammen med et tastatur – plus en ekstra lille skærm udenpå til at vise f.eks. klokken.

Lenovo – en tredje gigant-kineser – ventes også at dukke op på scenen med en foldbar smartphone inden længe. Enten under Lenovos eget navn eller som en ny Motorola.

For nogle måneder siden viste Lenovo en tablet, der kunne klappes sammen til at fungere som en smartphone. Så teknologien er plads….

Samsung sælger allerede smarte klaptelefoner, men kun i Sydkorea og Kina. 2018 kan meget vel blive året, hvor de spredes ud over hele verden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan i undvære jeres smartphone?