Denne cykeltaske er bare elegant

Unge elsker Apple og Netflix

Apple og Netflix er de to varemærker, som danskere mellem 18 og 34 år taler mest om – og positivt. HBO og Hennes & Mauritz er de brands, der er de store højdespringere, som trænger sig mest på i toppen af de unges interesse og opmærksomhed.

Det viser den nyeste opdatering af BrandIndex fra analyse firmaet YouGov. Indekset kigger bl.a. på, hvilke mærker danske unge taler mest positivt om – den såkaldte ”Word of Mouth Positive Buzz Score”.

At Apple ligger helt i top med en score på 68,9 pct., kan næppe undre – og slet ikke, når man beder danskere mellem 18 og 34 år om at vise deres smartphone. Sådan en har de alle sammen og langt de fleste en iPhone.

Apple har en en nærmest rekordhøj markedsandel i Danmark sammenlignet med andre lande, og loyaliteten over for ”æble logoet” er utrolig høj. Apple er livsstil for unge danskere – ikke kun en mobiltelefon eller en laptop.

Streaming tjenester som Netflix, HBO og ViaPlay har en høj stjerne blandt danske unge.

YouGovs nye ungdoms-liste domineres af streaming tjenester, sociale medier og teknologi i det hele taget. Netflix er en klar nummer to med 66,6 pct, mens Facebook følger lige efter på tredjepladsen med 63,8 pct. i score.

Den høje placering til Facebook fortæller, at verdens største sociale medie ikke har problemer med at rekruttere unge som i flere andre lande som f.eks. USA. I Danmark er Facebook en nummer ét i alle aldersgruppen – selv hos teenagerne. Mark Zuckerbergs største problem i Danmark er snarere, at Facebook er ved at have mættet markedet.

Størstedelen af danske unges favoritter er globale varemærker. Vi er meget internationalt inspirerede og ser tv, der er produceret i udlandet. Det understreges af Netflix’ flotte andenplads i unge danskeres bevidsthed – og at konkurrenten HBO Nordic er det brand, som er gået stærkest frem blandt de 18- til 34-årige i det seneste år.

Derfor er det flot, at når et dansk varemærke som MobilePay kan blande sig i topstriden med giganter som Coca-Cola, Facebook eller Apple.

  1. Apple
  2. Netflix
  3. Facebook
  4. MobilePay
  5. Coca-Cola
  6. HBO
  7. Spotify
  8. Tesla
  9. ViaPlay
  10. Rema 1000

Interessant er det også, at Tesla ligger så højt og positivt placeret hos danske unge. De amerikanske elbiler sælges kun i meget små antal på det danske marked på grund af skattereglerne, som gør dem for dyre.

Unge danskere er meget interesseret i Teslas elbiler som i dette tilfælde den nye Model 3.

Desuden har Tesla ikke ligefrem samlet på positive overskrifter i det seneste år – tekniske problemer, forsinkede leveringer osv. Men tilsyneladende er danske unge (med alderen til et kørekort) vilde efter at få en Tesla elbil at køre i. Det bør være tankevækkende for danske politikere.

Leder-etagerne hos Netto, Aldi, Fakta og Lidl må til gengæld gnide sig i øjnene, når de ser YouGovs nye tal. Norske Rema 1000 er nemlig den eneste butikskæde, som har erobret en plads blandt de 10 mest positivt omtalte varemærker blandt danske unge. Det er imponerende.

Når man i øvrigt kigger på YouGovs tilsvarende liste med alle aldersgrupper inkluderet, er Rema 1000 placeret helt oppe på en andenplads. Kun overgået af LEGO og med varemærker som Lurpak, Anthon Berg chokolade og DR bag sig. Det er imponerende.

Rema 1000 er den eneste butikskæde, der er med blandt de 10 varemærker, som danske unge taler mest positivt om.

I sammenligning med Rema er svenske H&M langt mere ind-arbejdet hos danske forbrugere – gennem årtiers tøj-indkøb i flere generationer.

Hennes & Mauritz er listens anden højdespringer. H&M har forbedret sin ”Word of Mouth” score med fem point til nu 46,9 pct. IKEA, Tryg og Viaplay er alle gået frem med 2,4 pct.

I Danmark overvåger YouGov flere end 300 varemærker til sit indeks. Hver dag bliver 200 personer interviewet om deres holdninger til de forskellige brands….

I den forbindelse spørger analytikerne bl.a. om, hvorvidt folk i de seneste to uger har hørt noget positivt eller negativt om et bestemt varemærke gennem nyheder, reklame, sociale medier eller mund-til-mund metoden fra venner, familie eller kolleger.

Den seneste Top-10 er udregnet fra tal indsamlet mellem den 1. september 2016 og 31. august 2017. Højdespringerne er beregnet ud fra sammenligninger med de tilsvarende tal fra året før….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne cykeltaske er bare elegant