Verden køber iPhones som varmt brød
Mens Apple har travlt med at række i millionvis af sine nye iPhone 8 telefoner over disken og forberede den forventede køberstorm på den dyre iPhone X i november, afslører nye tal, det faktisk gik forrygende gange med iPhone salget tidligere på året.
Den ”gamle” iPhone 7 var således verdens mest solgte smartphone model i første halvår af 2017. På den globale andenplads fulgte storebror iPhone 7 Plus, viser netop offentliggjorte tal fra analysefirmaet IHS Markit.
Set med danske øjne er Apples flotte placering næppe nogen overraskelse. Danmark er et udpræget Apple land, og iPhone 7 eller 7+ har måned efter måned ligget øverst på salgslisterne hos de danske teleselskaber.
Med internationale briller er tallene fra IHS Markit dog interessante. I samme periode – altså fra januar til og med juni i år – har Huawei nemlig overhalet Apple som verdens næststørste smartphone fabrikant. Kun ret urørlige Samsung solgte flere mobiler jorden rundt.
Den store forskel på Apple og de to andre er imidlertid, at Samsung og Huawei snesevis af forskellige smartphone modeller. Mange af de telefoner ser vi aldrig i Danmark, fordi de er beregnet til f.eks. Kina alene, til USA, Asien eller Latinamerika.
Apple derimod sælger kun få forskellige iPhones, og de er stort set ens i hele verden. Derfor må Apple sælge rigtigt mange af hver model, mens konkurrenterne kan sprede deres salg over flere telefon – og derfor lettere opnå høje total-tal.
Verdens tredje-mest solgte smartphone er således en Samsung, men ikke en model vi kender i Danmark. Galaxy Grand Prime Plus er en budget-venlig mobil med gode specifikationer til prisen. Først på 5. og 6. pladsen kommer de dyrere Galaxy S8 og S8+, der er Samsungs bestsellere på det danske marked.
Ind imellem alle Samsung’erne sniger Apples iPhone 6S sig på en fjerdeplads.
Den globale Top-10 liste fra IHS Markit har fem telefoner fra Samsung, fire fra Apple og en enkelt fra kinesiske Oppo, der stort set kun sælger mobiler i Kina og omegn. Huawei figurerer ikke med en eneste mobil blandt verdens mest solgte i årets første seks måneder.
Ifølge IHS Markit var der 22 smartphone modeller, der blev solgt i mere end 1 million eksemplarer om måneden om i året første halvår. Sidste år var der kun 17. Samsung havde 10 af modellerne – Apple fire….
Ingen kommentarer endnu