Ansæt Effie som jeres hushjælp

Apple slår OnePlus hos 3

Smartphones har det som modetøj. Der kommer hele tiden nye modeller, og man skal udskifte med jævne mellemrum, hvis man vil være med på noderne.

Helt så stærk som i tøjbranchen går det dog heller ikke. Modefirmaer og skofabrikanter kommer gerne med fire eller fem kollektioner hvert år, mens to synes at være det mest almindelige blandt smartphone producenterne.

Mobil-entusiasterne er meget fokuseret på at have den nyeste model at vise frem. Det gælder stadig, selvom man i hvert fald på det danske marked kan mærke, at folk ikke udskifter deres smartphone så ofte som længere. Det er jo efterhånden en kostbar ting at gøre.

Den nye Top-10 liste fra teleselskabet 3 over de mest solgte mobiltelefoner i september viser tydeligt, at en smartphone model kun har en vis levetid, før interessen begynder at falde hos publikum.

3’s bestseller gennem flere måneder, OnePlus 5, er er drattet ned på en femteplads i september.

Den prismæssigt meget attraktive OnePlus 5 har gennem flere måneder ligget helt i top hos 3, men er nu faldet ned på en femteplads.

Årsagen hedder Apple. For tre uger siden kom den nye iPhone 8, og den er straks strøget ind på førstepladsen som den mest solgte smartphone i september hos 3.

Hvor stærk interessen – og efterspørgslen – er hos Apple publikummet, understreges af, at man faktisk kan har kunnet bestille og købe de nye iPhone 8 i det halve af september måned.

Lidt interessant er det at se, at den ”lille” iPhone 8 sælger så meget bedre end storebror Plus. iPhone 8 Plus ligger på en fjerdeplads, men den er selvfølgelig også noget dyrere.

Nokias 3310 kult-telefon kommwe til salg i en hurtigere 3G udgave fra den 10,. oktober.

Apple præger i det hele taget septembers salg af mobiltelefoner hos 3. Hele fem iPhone modeller er med på Top-10 listen. Bl.a. de ”gamle” iPhone 7 modeller, der faldt i pris samtidig med fremkomsten af iPhone 8.

OnePlus skal nok vende tilbage til de absolutte top-positioner hos teleselskabet 3, når efterfølgeren til den flot sælgende 5’er formentlig dukker op i begyndelsen af næste år. Den hedder OnePlus 6.

3 forventer i øvrigt, at oktober kan blive præget af Nokia. I denne måned kommer bl.a. den nye 3G udgave af Nokias klassiker 3310 og en Nokia 8 smartphone model med 6 GB RAM og 128 GB lager.

Desuden bliver det spændende at se, om Apples kommende iPhone X vil nå at kunne sætte sin spor på oktobers hitliste. Forsalget af den kostbare nye Apple telefon begynder den 27. oktober. Selve salget først den 3. november.

Her er Top-10 listen over de mest solgte smartphones hos teleselskabet 3 i september:

  1. Apple iPhone 8
  2. Huawei P10 Lite
  3. Apple iPhone 7
  4. Apple iPhone 8 Plus
  5. OnePlus 5
  6. Samsung Galaxy S8
  7. Huawei P10
  8. Apple iPhone SE
  9. Samsung Galaxy S8+
  10. Apple iPhone 7 Plus

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ansæt Effie som jeres hushjælp