Om tre dage hedder det kun DAB+

Ekstra fart på Nokia 3310

PR-mæssigt var det en geni-streg, da Nokia – eller rettere HMD Global – valgte at relancere det berømte mobil mærke ved hjælp af en ægte retro telefon.

Den nye gamle Nokia 3310 blev vist i aviser og på tv overalt i verden. Utallige online medier og blogge – inklusive min egen – skrev om den skægge telefon. Undervejs glemte de fleste blot at bemærke, at den første nye udgave af Nokias klassiker kun kunne bruges i 2G mobilnet.

Problemet var ikke stort her Danmark, hvor vi stadig har de gamle og langsomme 2G netværk kørende, men i flere lande bliver 2G faset ud for at gøre plads til mere 4G og de kommende 5G net.

Det gælder f.eks. i USA, hvor Nokias herligt retro-telefon derfor aldrig kom på markedet. Her i foråret stod ellers titusinder af amerikanere klar til at købe en Nokia 3310.

 

Nu har HMD Global, der i dag producerer og markedsfører Nokia telefoner, omsider besluttet at give Nokia 3310 en opgradering til 3G.

Det betyder naturligvis, at de nye Nokia 3310 3G modeller bliver hurtigere og at bruge. Kvaliteten og dækningen formentlig bedre. Også i Danmark.

Ud over 3G opgraderingen kan man nu få Nokia 3310 i seks farver. Ved siden af de klassiske gul og varm rød er det bl.a. de nye Azur blå og Charcoal mørkegrå. Alle med en mat overflade og tastatur i sølv.

Endelig er den grafiske brugerflade modificeret på Nokia 3310 3G, der kommer til salg fra midten af oktober. Prisen bliver 69 euro eller ca. 520 kroner. Med i prisen følger naturligvis det berømte gamle “Snake” spil….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om tre dage hedder det kun DAB+