Når online går offline

Nye Sonos højttalere forstår tale

Sonos er ubestridt verdens største i trådløse Hi-Fi systemer. Firmaets højttalere har været banebrydende og et forbillede for alle andre, der siden er kommet med trådløs lyd. Også for danske Bang & Olufsen.

Sonos har dog hidtil ignoreret en ny trend på kraftig fremmarch. ”Smarte” højttalere, som man kan tale til og styre alle husets gadgets på Wi-Fi med. Fra tv til alarmer, termostater og køleskabe.

Denne trend har Amazon som den store vinder i øjeblikket. Firmaets Alexa Echo højttalere sælges i store antal og har bl.a. fået Apple ud af dvalen med sin kommende HomePod. Google har sin Home, og Samsung er på vej med en intelligent Bixby højttaler.

Sonos præsenterer sit bud på en smart højttaler ved en event i New York den 4. oktober, og mon ikke nyheden vil være på markedet inden jul?

Sandsynligvis har Sonos ikke udviklet en egen smart assistent. Det ville tage for lang tid. I stedet ventes det, at den nye Sonys højttaler kan arbejde sammen med ét eller flere af de systemer, der allerede er på markedet eller i det mindste tæt på. Amazon Alexa er nok det mest oplagte.

Sonos har ikke afsløret særligt mange detaljer endnu, men højttaleren får i hvert fald meget følsomme ”far field” mikrofoner. De kan opfange stemmer fra hele rummet, så brugeren ikke behøver at stå tæt på for at afgive sine kommandoer….

Invitationen med den Rolling Stones lignende røde mund mere end antyder, at Sonos har noget med talestyring på vej.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når online går offline