Danmark ligger nummer 24 i verden

Kan V30 give LG et comeback?

På fredag åbner den store IFA 2017 udstilling i Berlin, der er et meget vigtigt samlings-punkt for alt nyt inden for underholdnings elektronik. Fra køleskabe og tv til nyt Hi-Fi og en masse nye smartphones.

I den kommende uge vil I derfor se en masse omtaler fra Berlin her på bloggen, selvom nogle fabrikanter i øjeblikket har travlt med at lække deres nyheder inden udstillingens åbning. Det giver en større chance for omtale end midt i virvaret af snesevis af pressemøder og hundreder af pressemeddelelser, der kommer i de næste dage.

En af dem, der er ganske aktiv lige nu, er LG. Emnet er LG’s nye V30 mobil, der har officiel verdenspremiere torsdag eftermiddag. En telefon, der gerne skulle bringe Sydkoreas næst-største smartphone fabrikant tilbage i toppen af klassementet.

LG V30 kommer med en stor skærm på 6 tommer. Designet er blødt og mere afrundet end hos mange konkurrenter i Android telefonernes topklasse.

Den største nyhed i V30 bliver nok lydsiden. Ligesom ved forgængeren V20 leverer LG ægte Hi-Fi lyd i høj opløsning (hi-res), hvilket vil være ret unikt for smartphones. LG har således indbygget en 32 bit digital-til-analog konverter fra ESS, der kan arbejde med den nyeste MQA audio streaming teknologi.

Telefonen vil samtidig kunne bruges som mikrofon, der kan optage musik og sang i Hi-Fi kvalitet. Ikke kun via den almindelige mikrofon til tale i mobilen, men snarere fordi de audio modtageren også kan bruges som mic.

Skærmen bliver stor – 6 tommer i det aflange 18:9 format og i Quad HD+ kvalitet på 2.880 gange 1.440 punkter, som vi også har set det på Samsungs seneste Galaxy Note 8. Displayet vil være markedets første med en helt ny OLED af plastik – P-OLED.

En del af V30 skærmen vil altid være tændt, så man kan se klokken, notiifikationer osv.

LG følger ikke ærkerivalen Samsung med buede skærme. V30 får et display, hvis rammer er 50 pct. tyndere end på forgængeren, men fokus har ligget mere på at være elegant og brugervenlig end at slå rekorder. Derfor får LG V30 afrundede former, der får telefonen til at virke mindre, end den er.

Med i det brugervenlige er, at en del af skærmen altid er tændt. Den viser klokken og et par andre vigtige detaljer som batteri status og notifikationer. Via ”always on” sektionen kan man åbne vigtige apps med kun et enkelt klik.

Processoren er (naturligvis) en Snapdragon 835 med 6 GB RAM. Kameraet på ryggen er dobbelt og er med f/1.6 meget lysstærkt. Det kan tage 25 pct. mere lys ind end et kamera med f/1.8, som er en mere udbredt værdi på smartphones….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark ligger nummer 24 i verden