Danske mobiler var på sommerferie i Tyskland

IceBox er en smart anti-købe app

Mange mennesker har svært ved at gå ned ad Strøget eller slendre igennem et stort butikscenter uden at lade sig lokke af de flotte vinduer og skilte med tilbud.

Meget værre er det på internet, hvor man kan surfe igennem talløse online butikker og varehuse, der alle har spændende produkter og besnærende priser.

Jeg kan godt forstå, at folk har meget svært ved at holde sig fra ”køb” eller ”buy” knappen, når man befinder sig i en udenlandsk webshop. Det kildrer i fingrene, og hvor utrolig nemt er det ikke at foretage et impulskøb via smartphone, laptop eller tablet. Tænke sig om kan man bagefter.

Icebox er en genial ny app, der skal forhindre impulskøb – eller i det mindste skubbe det lokkende køb i nogle dage, så man kan nå at fortryde.

Den ser jo lækker ud – kjolen – men køl lige af. Har du brug for den?

 

En app er Icebox egentlig heller ikke. Icebox kræver, at man bruger Googles populære Chrome browser, hvor Icebox er et gratis plug-in – et slags ekstra modul i programmet.

I praksis erstatter Icebox den ”farlige” køb-knap med en ”Put it on ice”. Denne nye knap vil smide alle produkter på is, som I føler jer lokket til at købe her og nu. Varen kan I ikke købe, indtil et forudbestemt tidsrum er forløbet.

Som udgangspunkt vil Icebox køle jeres købelyst ned i 30 dage. Før bliver varen ikke åbnet igen for jeres pengepung og købe-gen. Selvfølgelig kan man begrænse ”køletiden” i app’en. Mindste tidsrum er 24 timer, for Icebox tæller kun i hele dage. Måske meget fornuftigt, medmindre tilbuddet, man er så interesseret, er tidsbegrænset til nogle få timer.

Man kan hele tiden tjekke, hvilke produkter man forhindrede sig selv i at købe. Icebox fortæller sågar, hvor meget man har sparet ved ikke at trykke på “Buy” knappen lige med det samme.

 

Icebox er egentlig udviklet til brug på verdens største online varehus Amazon, men ”Put it on ice” knappen skal fungere på de fleste webshops. I ser det jo med det samme, når I besøger en internet butik og forsøger at købe en vare, I ”bare lige har lyst til her og nu”.

I køletiden kan man løbende tjekke de produkter, man har lagt på is. Undtagelser kan man også sætte ind – f.eks, hvis det gælder fødevarer eller nødvendige toilet sager.

Icebox har sågar en lille knap, der vil gøre det muligt at omgås køle-filtrene og købe en vare med det samme. Men I vil komme til at føle jer lidt dårlige over det og måske endda få dårlig samvittighed:

https://www.youtube.com/watch?v=WXXNjV2PuzI

For at aktivere undtage-knappen skal I nemlig indtaste ”Although I want to control my impulse spending, I really do need to buy this now.” Det skal skrives hver gang – man kan ikke highlighte og kopiere sætningen.

Den smarte Icebox plug-in er udviklet af finder.com, der er en pris-sammenlignings-site med moral. Forstået på den måde, at finder.com f.eks. fortæller sine brugere ”Hey, you know that thing you want? You probably don’t want it.”

Indtil videre findes Icebox og finder.com kun på engelsk, men det betyder vel ikke noget. De fleste kan jo sagtens finde ud af at shoppe i udenlandske webshops som f.eks. Amazon….

Som standard ligger varerne på køl i 30 dage, men den periode kan man afkorte efter behov.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danske mobiler var på sommerferie i Tyskland