Ny Galaxy koster over 10.000

Nakamichi laver kloge hovedtelefoner

Tilbage i 1970’erne og 80’erne lavede japanske Nakamichi verdens bedste kassettebåndoptagere. Med deres tre separate hoveder til at optage, afspille og slette var de også markedets dyreste. De rene Rolls-Roycer til kassettebånd.

Siden har der været meget tavst omkring det japanske entusiast firma. Nakamichi har forsøgt sig med at lave dyrt bilstereo, sound bars i topklasse til tv – og nu også hovedtelefoner med kunstig intelligens.

Kunstig intelligens til lyd? Er det ellers ikke noget, der mest er forbeholdt medicinsk udstyr, meteorologiske computere og forsikrings-systemer, der kan sortere falske anmeldelser hurtigt fra?

De ser ret uskyldige ud – Nakamichis Edge hovedtelefoner. Men de indeholder kunstig intelligens, som finpudser lydbilledet efter musikken – og forhindrer, at man spiller for højt.

Ganske rigtigt. Men Nakamichi hævder, at kunstig intelligens også kan bruges til at gøre lyden bedre, mere klar og altid optimeret personligt til bæreren af de nye Edge hovedtelefoner.

Når man tager de trådløse hovedtelefoner på, vil Nakamichi på få sekunder analysere den afspillede musik og indstille tonebalancen efter det. På den måde skal lydbilledet blive mere gennemsigtigt, detaljeret og præcist, samtidig med at forvrængningen er tre gange mindre end på selv meget dyre hovedtelefoner.

De fleste af de løfter har vi hørt før. Andre kalder bare ikke deres elektroniske kredsløb for kunstig intelligens, men digitale signal processorer (DSP).

Intelligensen får dog et stort nøk opad med Nakamichis patenterede Smart Listening Guardian. Det advarer hovedtelefon bæreren, når han eller hun spiller så højt musik, at det kan skade ørerne. God idé.

Advarslen kan komme på forskellige måder: Enten hvis lydniveauet når et bestemt antal decibel eller ved at justere volumen automatisk. Desuden kan brugeren selv indstille, hvor højt han eller hun vil høre sin musik. Hovedtelefonerne sørger så for det rigtige niveau, uden at lytteren skal røre en volumenknap og skrue op eller ned hele tiden.

Nakamichi er hoppet på iværksætter portalen Indiegogo med sine nye Edge hovedtelefoner. Nok mest for at få en masse gratis PR – som denne artikel. Rent økonomisk behøver Nakamichi nok ikke pengene fra Crowd Funding ved, at et antal interessenter betaler forud for at få produktet først til en god pris.

Nakamichis kampagne kører tre dage endnu, og den har allerede hentet over syv gange så mange penge som ønsket. Så interessen er der uden tvivl for de kloge Edge hovedtelefoner.

De fås i farverne sort, rød og blå til en favørpris på 189 USD – det er ca. 1.200 kroner. Senere skal de koste 299 USD i handelen. Levering af de første 2.700 eksemplarer vil ske før september….

For 30-35 år siden byggede Nakamichi verdens bedste kassette båndoptagere. De var dyre og store – her topmodellen Nakamichi 1000.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny Galaxy koster over 10.000