Træningsbold til fremtidens Messi

Det nye Android Oreo kommer mandag

At en ny Android version er nært forestående, er der ikke nogen hemmelighed i.

Udviklere har kunne få arbejde med beta-udgaver af Android 8 siden marts, så det er efter hånden på tiden, at millioner af smartphones ejere kan opgradere til nyt styresystem.

Google har valgt dagen for den næste store solformørkelse til at lancere Android O. Det vil sige i morgen mandag amerikansk tid – mandag aften for os danskere.

Dette nye logo dukkede op på internet i nat. Det afslører Oreo navnet meget klart.

Der er stadig en masse gætterier om, hvad O står for. Fortsætter Google sin tradition for at kalde sine styresystem versioner for noget sødt og spiseligt, bliver det jo nok Android Oreo. Den nuværende Android  7 har Nougat som ekstranavn.

Andre forslag verserer dog fortsat, selvom Oreo lyder som det mest logiske og mundrette. Men det kan da også godt være, at Google f.eks. vælger Oatmeet Cookie, Orange Cookie eller Orbit.

Sidstnævnte er et amerikansk tyggegummi mærke og kunne også være lidt oplagt, når Google lancerer styresystemet på en dag, hvor der sker noget stort ude i universet – solformørkelsen.

Google har i dagens anledning indrettet en særlig hjemmeside, der tæller ned til den 21. august. Indholdet handler mest om solformørkelsen, men det kan godt være den rene lokkemad. Det kan godt være, solformørkelsen er mandags største nyhed. Googles Android O skal være dagens anden – nemlig en åbenbaring.

Android er ret sårbar for virus og malware angreb, og det vil Google gøre meget ved i den nye version 8. Styresystemet bliver mere sikkert, og Android kontrollerer automatisk apps, som man forsøger at installere fra f.eks. internet.

Android Oreo skal også få notifikationer, der minder meget om iPhones i design. Man vil således kunne få en ”preview” af indkommende emails, sms, meddelelser osv, inden man åbner dem. Man vil også kunne prioritere notifikationer efter f.eks. afsender og indhold.

Udviklere har kunnet arbejde med Android 8 siden marts. De fortæller bl.a. om store forbedringer i sikkerhed og hastighed.

Spændende er også en ny Vitals funktion, der speeder anvendelsen af apps op. Det vil således blive mindst dobbelt så hurtigt som i Android 7 Nougat at hente en app fra baggrunden frem på skærmen.

Endelig skal Android O sikre en bedre lydgengivelse via Bluetooth. Noget, ejere af Android telefoner især vil kunne høre, hvis de bruger trådløse øretelefoner.

Traditionen tro vil Google selv komme før alle andre med den nye Android version. Googles kommende Pixel 2 smartphone bliver den første med Oreo ombord. I løbet af efteråret vil vi så flere andre mobilmærker følge efter, ligesom nuværende telefoner vil få tilbudt opgraderinger til Android 8….

Google er begyndt nedtællingen til morgendagens lancering af Android 8 i New York. Den vil foregå kl. 20 dansk tid samtidig med solformørkelsen over USA.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsbold til fremtidens Messi