Diesel med kniv og gaffel

Kuglen renser tænder på 10 sekunder

Mange vil sikkert synes, at flere gange tandbørstning hver dag er et nødvendigt onde i tilværelsen, hvis man vil undgå større indgreb hos tandlægen – eller direkte angreb fra Karius og Baktus.

Den nye Amabrush kan nu tage det meste af besværet. Amabrush skal nemlig være verdens første automatiske og håndfri tandbørste, der renser ens tænder på bare 10 sekunder.

Indrømmet – det ser lidt grinagtigt ud at bruge Amabrush. Mest af alt ligner det et, at man puster bubblegum tyggegummi, når man har den nye gadget i munden.

Amabrush er egentlig tre dele:

Centralt er mundstykket, som man putter i sit gab. Det kan minde om et gebis og består af bløde silikone børster med en anti-bakteriel belægning, der renser tænderne på begge sider.

Uden for munden sidder kuglen, der indeholder batteri og motor, som får børsterne til at vibrere under den automatiske rense-proces.

Og endelig er der i kuglen anbragt en lille patron med special tandpasta, der pumpes elektrisk ind i mundstykket i den helt nøjagtige mængde, så man ikke ender med det velkendte problem med halvfyldte tuber, der bliver smidt ud.

Betjeningen skulle være prisværdig nem: Ind med mundstykket, tryk on på kuglen og lad Amabrush vibrere i 10 sekunder. Mere skulle ikke være nødvendig, og man har begge sine hænder fri til andre formål, hævder fabrikanten.

Amabrush lades enten op trådløst via en medfølgende docking-station, eller man kan bruge en almindelig smartphone oplader via tandrenserens USB stik.

Amabrushg oplades trådløst via en lille stander.

Jeg skal ikke kunne sige, om Amabrush fungerer effektivt i praksis. Jeg har heller ikke spurgt en tandlæge. Men man kan konstatere, at rigtigt mange mennesker tror på ideen.

I hvert fald har over 25.500 mennesker forudbetalt 79 euro – knap 600 kroner – for at være blandt de første til at modtage en automatisk Amabrush tandbørste til december. Dertil skal lægges udgifter til tandpasta patroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Diesel med kniv og gaffel