Morgendagens Ronaldo er en robot

Samsung folder sig ud

Nu har vi set flere tilløb i de seneste par år, men kommer folde-telefonen nu tilbage til Danmark. Klap-sammen mobilen, der var så utrolig populær omkring årtusinde-skiftet for 17 år siden. Med Nokias, Ericssons eller Motorolas logo på.

Hvis man skal tro de seneste rygter fra Asien, er Samsung faktisk på vej med en ny ”clam shell” – det hedder folde-mobilerne på engelsk – og den bliver præsenteret den 3. august. Altså meget snart.

Nyheden med modelnavnet Samsung SM-G9298 bliver oven i købet en ægte smartphone. Med to skærme, en hurtig Snapdragon 821 processor med 4 GB RAM og 64 GB lager. Det lyder jo helt anstændigt.

Begge skærme er på 4,2 tommer og i Full HD kvalitet og med 1.920 gange 1.080 punkter. Den ene sidder på ydersiden, hvor den f.eks. kan bruges til at vise video, surfe på nettet eller kigge på billeder. Den anden er placeret på indersiden, som man klapper op.

Så har man et rigtigt tastatur forneden og en 4,2 tommers skærm på højkant ovenpå. Oplagt til sms, emails, opdateringer af sociale medier osv. Alle steder, hvor man har brug for at skrive bogstaver og tal.

Samsung nyheden skal have modificeret Android 7.1, så styresystemet kan arbejde med to skærme – og om nødvendigt fordele indholdet på to displays. Interessant.

 

Batteriet i den nye folde-Samsung er på 2.300 mAh, og brugeren har både et udvendigt kamera på 12 megapixel og en selfie skyder på 5 MP. Der er trådløst NFC, WiFi og Bluetooth, og telefonen kommer med indbygget Samsung Pay, der koreanernes svar på Apple Pay og det danske MobilePay.

Flip-mobilen – kært barn har mange navne – bliver præsenteret ved en pressekonference i Beijing i morgen omsdag. Kineserne elsker nemlig disse små smartphones.

Om den så også finder vej til Europa og Danmark, kan vi kun håbe på. Jeg tror, at der er mange, som kunne finde på at købe en….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgendagens Ronaldo er en robot