Google i vildt spin

Orii er et headsæt på fingeren

Når vi tænker på trådløse Bluetooth headsets, ser vi formentlig et billede af små øretelefoner, lidt større hovedtelefon og måske også en lille pind med mikrofon foran os.

Hong Kong baserede Origami Labs mener, at dét design er helt yt og forældet. Fremover taler vi trådløst i telefon med en finger på øret.

Det er bestemt ikke gas, for Origami Labs har udviklet den smarte Orii ring, som man nu kan forudbestille til sig selv for under 800 kroner.

Ringen indeholder al den nødvendige elektronik til at kunne fungere som et Bluetooth headset, der henter sine telefon opkald trådløst fra en smartphone i nærheden.

Den eneste ulempe ved Orii er, at man skal holde fingeren med ringen på op til øret, når man fører sin samtale. Ringen overfører nemlig lyden via ”bone conduction”. Det vil sige, at den sender vibrationer via kindknoglerne og ind i øret.

Jeg skal ikke kunne sige noget om, hvordan lydkvaliteten er ved denne metode – og om Orii ringen fuhngerer godt i praksis. Det må komme an på en prøve, når ringen kommer til salg fra midten af august.

Visse fordele kan man såmænd også se ved Orii: Man behøver f.eks. ikke gå rundt med øretelefoner i ørerne hele tiden. Orii ringen kan vel også fungere som et smykke – og går man i forvejen med ringe, kan en af dem vel erstattes med den nye smarte med telefonen i.

Origami Labs fortæller, at Orii kan arbejde med både Apples Siri og Googles Assistant, så man kan indtale sine kommandoer til ens smartphone via finger-ringens mikrofon.

Orii nyheden fås i flere farver og størrelser – og dens integrerede batteri holder ringen kørende i 22 timer på en opladning. Orii koster i øjeblikket fra 119 USD eller ca. 770 kroner ved forudbetaling via Kickstarter….

Orii ringen er helt vandtæt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google i vildt spin