Hver fjerde hører Podcasts

Kina viser brand-farlig afløser for peber spray

Kære med-mænd. Hvis I er på rejse i Kina og begynder at bage på en smuk lokal kvinde. Lad det være på en bar eller på gaden. Pas på ikke at blive for nærgående, for så risikerer I at få brændt både næsetip, overskæg og øjenbryn.

Kinesiske kvinder er nemlig begyndt at bruge en mere effektiv afvisning end et lydeligt nej tak eller en peberspray. To virkemidler, der jo også kendes på vores breddegrader. I stedet truer de med en mini-flammekaster, der nok skal give lidt for interesserede og ofte alkoholiserede mandfolk ild i røven. Bogstavelig talt.

Kinas altid iderige gadget industri har opfundet de nye såkaldte ”anti-perverse” våben, der ligner en overdimensioneret lighter, men fungerer som super-stærke udgaver af de populære ukrudts-brændere til haven.

Flere fabrikanter tilbyder de nye våben, der med en længde på 20 centimeter passer i de fleste håndtasker. De bliver tændt elektronisk ved tryk på en knap og udspyr en flamme på 60 centimeter mod angriberen.

Ifølge den kinesiske avis ”Global Times” fås de brandfarlige nyheder i flere forskellige moderigtige farver. De koster mellem 90 og 300 yuan, hvilket svarer til ca. 90 og 300  kroner. De kan især købes via internet, hvor de bl.a. forhandles af Toabao portalen, der hører til Kinas svar på Amazon – Alibaba.

Nogle forhandlere prøver at nedspille farligheden af de nye gadges. En påstår således, at der ikke er tale om et våben, men noget bedre. Andre er straks mere tydelige – ”nyheden kan svitse en angriber og tilføre ham varige mén.” Atter andre skriver, at ”flamme kasteren ikke kan dræbe. Derfor er den intet våben.” Well.

De kinesiske myndigheder er i hvert fald ikke begejstrede. De kalder håndvåbenet for farligt og fraråder at købe det. Politiet mener sågar, at den ild-pustende gadget er ulovlig. Måske man derfor i fremtiden kun kan købe dem i butikker i sidegaderne.

Reaktionerne i de kinesiske medier er mere nuancerede, selvom de fleste er negative. Nyhedstjenesten ”Cjn.cn” skriver således, at ”perverse kvinder altid skaber respekt hos det modsatte køn. De nye anti-perverse våben indgyder direkte frygt”….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hver fjerde hører Podcasts