Her er verdens mest aktive og dovne folkefærd

Galaxy Note 8 kommer 23. august

Mens Apple varmer op til sin årlige lancering af nye smartphones i september, har flere rivaler fået travlt med at udsende deres nyheder inden da.  For når først Apple er på banen med nye iPhones, stjæler de al opmærksomheden.

Størst interesse samler sig nok omkring Samsung, der er på vej med en ikke-brændende afløser til sidste års Galaxy Note 7 fiasko.

Den nye Galaxy Note 8 bliver på alle områder stor, og den bliver Samsungs nye topmodel. Den ventes nu lanceret officielt ved et presse-event i New York onsdag den 23. august. I Europa dukker Note 8 op på IFA 2017 messen i Berlin i begyndelsen af september.

Også Samsungs sydkoreanske konkurrent LG har spændende nyheder på vej. Det er LG V30, som præsenteres den 31. august. V30 ventes på markedet i Europa til september.

Skærmen bliver på 6,3 tommer og med forrygende Quad HD+ grafik.

Galaxy Note 8 får en kæmpe skærm på 6,3 tommer i Quad HD+ kvalitet (2.960 x 1.440 punkter). Til sammenligning er displayet på den nuværende Galaxy S8+ på ”kun” 6,2 tommer.

Efter de første spionfotos at dømme får Note 8 samme type ”Infinity” skærm, som Samsung indførte med S8 modellerne. Det vil sige et display, der fylder det allermeste af telefonens forside.

Modsat S8 vil Note 8 blive leveret med en digital S-Pen. Målgruppen for Note 8 er nemlig primært erhvervsfolk, der bruger deres smartphone som en lille tablet – til regneark, kalender oversigter, skemaer osv, hvor en finger kan være for klodset.

Helt sikkert er også, at Galaxy Note 8 fås med enten Snapdragon 835 processor eller Samsungs helt nye Exynos chip af egen avl. Hvilken, afhænger af det marked, Note 8 bliver solgt på.

Galaxy Note 8 fås helt sikkert med Qualcomms Snapdragon 835 procrssor – sandsynligvis også med Samsungs helt nye Exynos 9 chip.

Note 8 kommer med 6 GB RAM som standard mod S8’s 4 GB, og den nye storebror får dobbelt så mange kameraer bagpå. Med andre ord følger Samsung nu omsider moden med to objektiver – formentlig en dobbelt udgave af det glimrende 12 megapixel kamera, der sidder i S8.

Det kildne punkt på den nye Note 8 bliver nok batteriet. Rygterne vil vide, at Samsung nøjes med et på 3.300 mAh, hvilket er mindre end på lillebror S8.

Omvendt tør Samsung helt sikkert ikke tage nogen chancer med Note 8. Netop et for stort og for hårdt presset batteri har fået skylden for de Note 7 brande, der kostede Samsung dyrt for et år siden.

Spændende bliver det også at se, om en af denne weekends rygter fra Asien holder stik: Nemlig at Note 8 vil blive leveret med et sæt trådløse øretelefoner a la Apples Airpods.

Galaxy Note 8 vil kunne fås med lagerstørrelser på 64, 128 eller 256 GB.

 

 

De nye øretelefoner skal faktisk lige Airpods en del i design og indeholde Samsungs pendant til Apple Siri – den digitale assistent Bixby. Via ”ham” og en mikrofon i øretelefonerne skal man kunne betjene både smartphone og alle mulige apparater i husholdningen ved hjælp af stemme kommandoer.

Sandsynligvis udsendes Note 8 i to bølger – ligesom det var tilfældet med forgængeren Note 7 sidste år og S8 telefonerne i foråret. Folk i de store lande kan købe den nye Samsung supertelefon fra september. Danskerne får den nok først i oktober.

Prisen er selvfølgelig altid interessant, og eftersom smartphones i øjeblikket bliver dyrere og dyrere, bliver Galaxy Note 8 næppe en undtagelse. 999 euro kunne blive det officielle i EU.

Med en risiko for at det ender med over 9.000 kroner – måske endda 10.000 kroner – i Danmark, når vores høje moms er indregnet. Dermed vil Note 8 være på niveau med forventningerne til Apples kommende iPhone 8.…

Note 8 bliver formentlig den første Samsung toptelefon med dobbelt kamera. Samsung har præsenteret dual-camera princippet på sine mellemklasse modeller, men f.eks, ikke i det nuværende flagskib Galaxy S8.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er verdens mest aktive og dovne folkefærd