De film ser vi her i sommer
Indtil videre har sommeren vist sig alt andet solrig i Danmark. Derfor myldrer vi i massevis sydpå til varmen og betaler formuer for en afbudsrejse.
Også andre steder end hos charterferie bureauerne tjener man godt på den lunefulde danske sommer. For eksempel i TDC, der bl.a. ejer film-streaming-tjenesten Blockbuster.
Siden sommerferiens begyndelse er Blockbusters online udlejning af film gået frem med 25 pct. Noget, man ellers kun oplever på mørke og kolde vinterdage. For når solen mangler, og stranden er for kold, må der film på skærmen på tv, pc eller tablet.
Ifølge Blockbuster er sommerens helt store hit Disneys animations-film ”Vaiana”. Sammen med den nyeste ”Far til fire” film er ”Vaiana” ekstremt populær hos danske børnefamilier.
I den mere voksne genre hitter ”Fifty Shades – i mørket”, Den er baseret på anden bog i den erotiske trilogi skrevet af E. I. James.
To ud af de fem mest sete film hos Blockbuster i denne sommer er i øvrigt danske. Nummer tre på hitlisten – ”Underverden” – er den mest sete danske film i 2017:
- Vaiana (indledningsfoto)
- Fifty Shades – I mørket
- Underverden
- The Great Wall
- Far til fire – På toppen
Ingen kommentarer endnu