Hvilken ugedag holder I mest af?

Supreme luksus bio i Lyngby

Glem alt om Netflix, HBO eller Blockbuster hjemme foran tv-skærmen. Film skal ses i biografen for at citere legendariske Ole Michelsen fra DR’s fordums tv-program ”Bogart”.

Nordisk Film vil nu give biograf-oplevelsen et ekstra nøk opefter med Danmarks mest luksusprægede sal. Den har premiere i Lyngby ved København den 19. juli og hedder slet og ret Supreme”.

Det nye biograf koncept udstyres med det seneste nye i ”kino-teknik”:

En væg-til-væg skærm på 17 gange 9 meter, et super-duper lydsystem med Dolby Atmos teknologi og biografstole, der er som de mest avancerede lænestole derhjemme. Biografgæsten kan nemlig selv indstille dem elektrisk, så han eller hun sidder perfekt.

Den nye Supreme biograf stol kan gæsten indstille helt efter sit eget ønske.

Den første film i den tidligere Sal 1 i Nordisk Film Biografer i Lyngby bliver en for-premiere på den nye krigsfilm ”Dunkirk”, der beskriver evakueringen af britiske soldater under anden verdenskrig fra stranden i Frankrig.

Den højdramatiske film er instrueret af Christopher Nolan, der er bedst kendt for film som ”The Dark Knight”, ”Interstellar” eller ”Inception”.

Til ”Dunkirk” har Nolan hentet berømte britiske skuespillere som f.eks. Kenneth Branagh, Tom Hardy fra ”Mad Max Fury Road” og ”Inception” samt ireren Cillian Murphy (”Batman Begins” og ”Dark Knight”).

Nordisk Film har hentet inspiration i udlandet til ”Supreme” konceptet. Her har ideen med luksus i biografen fået mange ikke-biogængere til at vende sofaen og tv-skærmen ryggen, når der virkelig skulle ses film.

 

”Biografgæster efterlyser i stigende grad en ekstraordinær oplevelse. Det skal være noget særligt at gå i biffen – noget man glæder sig til flere dage i forvejen. Her er både billede, lys, lyd og stemning vigtige, ligesom man skal sidde rigtig godt,” forklarer Vibeke Wolfsberg. Hun er kommerciel direktør i Nordisk Film Biografer

Lyngby biografens oprindelige Sal 1 med 498 stole er fuldstændigt ombygget. Tilbage er blevet 247 luksusstole med god plads til gæsterne i både bredde og til benene. Lyden er i absolut topklasse med Dolby Atmos, og lærredet fylder hele den ene væg.

Nordisk Film planlægger, at en række af selskabets biografer landet over vil blive ombygget til Supreme luksus konceptet i de kommende år.

Billetsalget til forpremieren på ”Dunkirk” i den nye biografsal er åbnet her….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilken ugedag holder I mest af?