De mest solgte mobiler i juni

Samsung på vej med ”klog” Vega højttaler

Samsungs personlige Bixby assistent har ikke gjort så meget væsen af sig endnu. Faktisk lever sydkoreanernes konkurrent til Apples Siri og Googles Assistant kun i Samsungs seneste Galaxy S8 telefon, hvor ”han” har bøvlet med en del sprog-vanskeligheder.

Men det betyder naturligvis ikke, at Samsung ikke har store ambitioner på vegne af Bixby. Snarere tværtimod, for det må gøre ondt på lederetagen i verdens største elektronik koncern – for det er Samsung også – at se de mange positive omtaler, som Amazon henter med sin Alexa, Microsoft med Cortana og Apple med Siri og Google med Home.

Næste trin bliver nok, at Samsung giver Bixby en højttaler at leve i. Ligesom Alexa i Amazons storsælgende Echo højttalere, som man kan tale til og styre hele husets elektronik med.

Rent lydmæssigt kommer Samsung nok ikke med en højttaler i klasse med Apples HomePod Siri box. Den leverer ægte High-end Hi-Fi og passer til Apples image af at være lidt freaket og i højt gear, hvad angår kvalitet og pris-

Samsungs Vega højttaler skal snarere slå konkurrenterne på mulighederne for at fjernstyre hele huset og forstå menneskelig tale bedre end de andre.

Det med husholdningen ved Samsung en masse om. De laver jo både farve-tv i massevis, vaskemaskiner. Printere, laptops, gulvrobotter og køleskabe, der har indbygget intelligens og store displays i dørene.

Det sproglige kniber det mere med. Da Bixby blev lanceret sammen med Galaxy S8 telefonerne i foråret, hed det sig, at den personlige var meget mere vokalt talentfuld end rivalerne.,

Praksis har vist sig at være lidt anderledes. Foreløbig fås Bixby kun til engelsk og koreansk – og selv på de sprog opstår der mange misforståelser. Hvordan bliver det så først, når Bixby skal forstå hollandsk eller vores flade d’er i dansk?

Oprindeligt var det meningen, at Bixbv Voice´skulle gøre det muligt at styre Galaxy S8 helt og holdent med stemmen. Det måtte Samsung opgive i første omgang, så telefonens dedikerede Bixby knap kun kan kalde funktioner som Bixby Camera, der kan genkende personer, landskaber og ting. Desuden kan Bixby oversætte tekster mellem forskellige sprog.

Samsung er i øjeblikket ved at praksis-teste Vega højttaleren i en række lande for at få det sproglige helt på plads, inden nyheden formentlig lanceres officielt på IFA messen i Berlin til september.

Til den tid må Bixby Voice så også være klar til at gå i arbejde i mobiltelefoner. Sikkert i Samsungs kommende Galaxy Note 8 som den første.

Det intelligente hjemme-netværk har Samsung også allerede klar. Det hedder Connect Home og bygger på Samsungs egen SmartThings standard til ”tingenes internet”.

Meget kunne tyde på, at vi er på vej til at opleve samme race om herredømmet, som vi oplevede tilbage i 1980’erne med de forskellige video-standarder VHS, Beta og Video 2000….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De mest solgte mobiler i juni