Samsung har ny ”flip mobil”

Fra elbiler til musik streaming

Inden længe kan I måske finde et ekstra argument for at købe en Tesla personbil – ud over at den er elektrisk, forurener minimalt og ser sej ud på gaden.

Tesla overvejer nemlig at stifte sin egen musik streaming tjeneste i konkurrence med Spotify, Apple Music, Tidal eller YouSee Music. Teslas egen musik service skal sørge for, at firmaets kunder ”får en exceptionel musik oplevelse i bilen” – som en Tesla talsmand udtrykker det.

Med andre ord ser det kun ud til, at Tesla bilister får glæde af den nye streaming tjeneste, der skal levere musik i ægte high-end Hi-Fi kvalitet.

Teslas karismatiske stifter og topchef Elon Musk vil nu konkurrere med Apple Music og Spotify.

I de senere uger har Tesla været på rundtur hos alle de store pladeselskaber for at få en aftale på plads om, at de leverer indhold til ”Tesla Music.”

Rent teknisk må det være let at integrere musik streaming i en Tesla elbil. Den betjenes via en meget stor touch skærm, der i princippet er en computer eller en tablet med internet opkobling osv.

Tesla skal kun sørge for, at der (måske) indbygges en endnu bedre forstærker og højttalere i purist-klassen i bilerne. Flere Hi-Fi fabrikanter vil sikkert stå i kø for at levere det nødvendige audio grej.

Til gengæld ser det ikke ud til, at Tesla vil gå Apple eller Spotify i bedene og tilbyde sin streaming service bredt til alverdens smartphone-ejere.

På grund af deres elmotor er Tesla personvogne meget støjsvage. De er derfor oplagfe til at høre musik i ægte Hi-Fi klasse i.

Men omvendt man ved aldrig med Teslas karismatiske topchef Elon Musk. Han har overrasket mange gange før, og i dag er Tesla meget mere end elbiler. Det er solpaneler til hustage, store batterier til hjemmet og sågar genbrugs-raketter til rumrejser.

Man kan undre sig over, at Tesla ikke bare går direkte til f.eks. Spotify og integrerer et eksisterende streaming system eller får Spotify til at lave en skræddersyet Tesla løsning.

Spotify og Tesla kender i forvejen hinanden. Tesla elbiler, der leveres i Danmark og i andre europæiske lande, kommer allerede med Spotify i bilens computer.

Men åbenbart er lydkvaliteten på de nuværende streaming services ikke god nok til den klasse, som Musk vil udstyre sine fremtidige biler med….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung har ny ”flip mobil”