Fem milliarder har en mobil
Der er vel ingen, der længere er i tvivl om, at vi lever i en mobil generation – og at flere og flere mennesker har en mobil. De fleste efterhånden en smartphone.
I Europa har 465 millioner et mobi-abonnement. Det svarer til 86 pct. af indbyggerne og gør vores kontinent til det område i verden, hvor mobiltelefoner er mest udbredt. I USA er det “kun” 80 pct.
Den store vækst foregår dog i Asien. Over 55 pct af verdens mobil-abonnementer kører i denne verdensdel. Måske ikke overraskende, når Asien har klodens to folkerigeste lande – Kina og Indien.
Alt i alt har fem milliarder mennesker i dag en mobil telefon forbindelse, viser en ny rapport fra den internationale tele-organisation GSMA Intelligence. Heri skal man dog indregne, at en person godt kan have flere mobiler og SIM-kort.
Og tallet vil vokse. Således regner GSMA med, at antallet af mobil-abonnementer vil nå 5,7 milliarder inden år 2020. Især drevet af det indiske marked.
Sådan alt i alt kan man vel godt påstå nu, at hvis folk har noget til fælles, uanset hvilken verdensdel man befinder sig i – så er det en mobiltelefon….
Ingen kommentarer endnu