Her bliver højttaleren til et møbel

Vi købte 380 mio. mobiler i første kvartal

Vi køber flere og flere smartphones, men relativt set er det færre og færre iPhones fra Apple eller Galaxies fra Samsung.

I årets første tre måneder ligger Samsung skam forrest som verdens største producent af smartphones – med Apple halsende efter nogle procent længere nede – men de store vindere er i øjeblikket tre kinesiske mobil fabrikanter.

Huawei, OPPO og Vivo går nemlig kraftigt frem, mens Samsung og Apple har mistet markedsandele siden første kvartal for et år siden.

Det afslører de netop offentliggjorte Q1 tal fra analysefirmaet Gartner. De viser samtidig, at salget af smartphones er gået frem med hele 9,1 pct. I januar, februar og marts blev der solgt 380 millioner mobiler på verdensbasis.

Gartner pointerer, at smartphones generelt er blevet dyrere i det seneste års tid. Desuden er publikum villig til at bruge flere penge på at købe en mobil.

Kinesiske OPPO har næsten fordoblet sit smartphone salg på et år. I dag er OPPO nummer fire i verden – ikke langt efter Huawei på tredjepladsen.

Det har Apple og Samsung stor glæde af, ligesom f.eks. Huawei har haft pæn succes med at markedsføre ambitiøse smartphones i den både ydelses- og prismæssige topklasse (Mate 9 modellerne).

Kinesernes fremmarch – inklusive Huaweis – tilskriver Gartner ellers, at de er dygtige til at levere publikums favorit features som f.eks. rigtig gode kameraer i telefonerne til meget fornuftige priser.

I dag står de tre hurtigløbere tilsammen for 24 pct. af smartphone salget i verden. Med andre ord stod der Huawei, OPPO eller Vivo på hver fjerde mobil, som blev købt i årets første tre måneder. For et år siden var det kun 17 pct.

Samsungs nye Galaxy S8 telefoner nåede ikke at komme på markedet i tide til at sætte deres præg på smartphone salget i første kvartal. Derfor faldt Samsungs markedsandel med hele 3,1 pct.

På samme tid begynder Apple at mærke, at folk venter på næste generation iPhone. Den kommer til september, og indtil da vil Apples smartphone salg falde konstant – for så at tage raketfart opad igen i årets sidste tre måneder.

Den rytme kender vi efterhånden gennem adskillige, og den vil næppe ændre sig – måske endda blive forstærket om nogle måneder – fordi Apple i år fejrer iPhonens 10 års fødselsdag. Det skal fejres med en særlig jubii-model (iPhone 8 eller iPhone X), der skal være et stort tigerspring frem i teknologi og features.

Årets helt store vinder indtil videre er imidlertid OPPO, som vi slet ikke kender i Europa eller på det danske marked. Til gengæld er OPPO det bedst sælgende smartphone mærke i Kina.

I det seneste år har OPPO næsten fordoblet sit smartphone salg (+94,6 pct) og er med 30,9 millioner solgte smartphones i første kvartal ikke langt efter Huawei på den globale tredjeplads.

Som krølle på halen kan jeg fortælle, at OPPO og Vivo er i tæt familie med hinanden. Den tredje fætter i den klan er OnePlus, hvis smartphones har udviklet sig til små bestsellere i Danmark.

Totalt set øgede Android lejren sin globale markedsandel i verden i årets første tre måneder. Da blev der købt 327 mio. Android mobiler – svarende til 86,1 pct. af alle smartphones. iPhones markedsandel faldt fra 14,8 til 13,7 pct….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her bliver højttaleren til et møbel