JBL’s nye Playlist har Google Chromecast

WannaCry er lige til at tude over

I øjeblikket flyder alverdens medier over med historier om ”WannaCry” – en særdeles smitsom virus, der har ramt over 200.000 Windows-baserede computer i 150 lande verden over.

Danmark ser foreløbig ud til at være slupper nådigt, mens andre lande oplever, at masser af computere i både industrien og den offentlige sektor må slukkes for at blive opgraderet – inden ”WannaCry” lægger dem ned.

Jeg skal ikke gå nærmere ind på ”WannaCry” her. Det overlader jeg trygt til større medier og eksperter, der ved meget mere om den slags end jeg.

Til gengæld vil jeg gerne vise en ny infografik fra Statista, der fortæller, hvor udbredt fænomenet ransomeware er. ”WannaCry” er nemlig blot det seneste og formentlig det hidtil største eksempel på denne type skadelig software.

Ifølge antivirus-specialisten Symantec har stort set alle industrier og andre områder af samfundet være ramt af ransomware i de senere år.

Nogle typer virksomheder ser dog ud til at være mere sårbare end andre. Det gælder især service-sektren, hvor der også er flest eksempler på, at cyberkriminelle har afpresset penge for at genåbne adgang til data, de har spærret eller krypteret til ukendelighed.

En anden analyse fra datasikkerheds-firmaet Datto afslører, at det oftest er menneskelig sjusk og naivitet, der overhovedet gør ransomware angreb muligt. F.eks. når folk åbner falske emails eller klikker på links til ukendte adresser.

Det er til at græde over….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JBL’s nye Playlist har Google Chromecast