Snooz sender alle til drømmeland

Apple er nr. 1 og 2 på mobiler

Totalt set er Samsung verdens største fabrikant af smartphones. Primært fordi sydkoreanerne har mange forskellige modeller på sit repertoire.

Apple tilbyder kun få iPhone modeller, men har til gengæld de to mest solgte smartphones i verden.

Nye tal fra Strategy Analytics viser nemlig, at iPhone 7 var den mest populære mobiltelefon i årets første tre måneder. Den større iPhone 7 Plus kom ind på den globale andenplads.

Alle fabrikanter tilsammen solgte 353,8 millioner smartphones i første kvartal af i år. 21,5 millioner af dem var Apple iPhone 7 og 17,4 mio. iPhone 7 Plus. Det giver Apple markedsandele på henholdsvis 6,1 pct. og 4,9 pct. af alle solgte mobiler i verden.

At man kan nøjes med 6,1 pct. andel for at blive klodens numero ét viser, at smartphone markedet er meget fragmenteret – og at der er rigtigt mange forskellige telefoner at vælge imellem.

Kinesiske OPPO R9s var verdens 3. mest solgte smartphone i årets første tre måneder.

Apple er også nummer ét i Danmark – en meget stærk førerhund med flere længder ned til nummer 2 Samsung og Huawei på tredjepladsen.

Men danskerne har kun få telefon mærker at købe, når vi sammenligner med f.eks. Tyskland eller England – og for slet ikke at tale om f.eks. Hong Kong eller Singapore.

Derfor har hver enkelt af de mest populære smartphones en langt højere markedsandel i Danmark end internationalt.

Samsungs nye Galaxy S8 var ikke kommet på markedet i årets første kvartal. Den kom først i april. Den vil først sætte sit præg på salgslisterne i tallene for andet kvartal.

Samsung er der repræsenteret med to modeller på Strategy Analytics’ Top-5 – de lidt billigere Galaxy J smartphones.

Samsungs nye Galaxy S8 var ikke kommet på markedet endnu Q1 af 2017 og kunne derfor ikke sætte sit præg på salgslisterne. Samsung havde dog to Galaxy J modeller blandt de fem mest solgte i verden.

Mest uventet for i hvert fald danskere er, at kinesiske OPPO havde verdens tredjebedst sælgende smartphone model i januar, februar og marts.

OPPO sælger stort set kun sine telefoner i Kina, og alene OPPO R9 model blev købt af 8,9 millioner kinesere her i begyndelsen af 2017.

OPPO er i øvrigt i tæt familie med OnePlus telefonerne, der er ved at udvikle sig til danske bestsellere via teleselskabet 3.

Her er Strategy Analytics´ globale Top-5 – vist som markedsandele:

  1. Apple iPhone 7 – 6,1 pct.
  2. Apple iPhone 7 Plus – 4,9 pct.
  3. OPPO R9s – 2,5 pct.
  4. Samsung Galaxy J3 – 1,7 pct.
  5. Samsung Galaxy J5 – 1,4 pct.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snooz sender alle til drømmeland