OnePlus har sin 5'er næsten klar

Nu skal vi se tv på Facebook

I de seneste par år har det været meget tydeligt, at Facebook ser en stor fremtid i tv på de sociale medier.

Ikke kun har Mark Zuckerberg set skævt på Google-ejede YouTube, der ikke kun tiltrækker millioner af private seere. YouTube bruges også i stigende grad af virksomheder til at promovere deres strategier og produkter.

Som begyndelse har Facebook bl.a. lanceret ”Live Video” funktionen, hvis idé er ganske fin, men som desværre også misbruges af ulykkelige mennesker til at vise deres selvmordsforsøg.

Om en måned kommer så Facebooks næste store satsning på levende billeder. Denne gang er det ”rigtigt” tv produceret af professionelle. Med i første omgang amerikanske tv-shows og tv-serier.

Målet er denne gang ikke kun YouTube. Facebook vil snarere gå i bedene på Netflix, Amazon og senest Twitter, der forleden dag offentliggjorde planer om at vise tv-klip fra Bloomberg TV i sin nyhed-strøm.

Fra begyndelsen vil Facebook tilbyde omkring 20 tv-shows – i to kategorier:

Facebook TV vil få flest korte programmer på maksimalt 10 minutters længde. Det kunne f.eks. være klip fra koncerter eller tv-serier, hvor der kommer nye afsnit hver dag.

Oveni kommer så en håndfuld dyre shows og serier med stjerne-besætning. Forbilledet skal her være f.eks. ”House of Cards” fra Netflix.

Mark Zuckerberg har knap to milliarder kunder. De skal nu se tv på Facebook.

Det kan f.eks. være talkshows, underholdnings-shows, programmer om rejser, mode og livsstil. Måske kommer også deciderede nyheds-udsendelser og sports-programmer.

En af de nye Facebook produktioner, der får mest omtale i amerikanske branche kredse i øjeblikket, er et dating show, hvor deltagerne møder hinanden i Virtual Reality. Det show vil samtidig kunne promovere de Facebook-ejede Oculus Rift VR-briller.

Ideen er selvfølgelig, at Facebooks næsten to milliarder brugere skal føle det sociale medie som ”tosse-kassen” hjemme i stuen. Bare i mindre format på f.eks. mobilen eller laptoppen.

Højst sandsynligt vil Facebook satse ekstra kraftigt på teenagere og det unge publikum i det hele taget. Den aldersgruppe har Facebook lidt svært ved at lokke til. Den foretrækker i stedet Snapchat, hvor alle vennerne også er.

Facebook skal være familie underholdning. Både hjemme i stuen og på folks personlige skærme – på mobilen.

Facebook TV bliver gratis for Facebook medlemmer, men med reklamer de bliver tvunget til at se på. Programmerne skal jo finansieres på en eller anden måde.

Facebook vil uden tvivl forsøge at lokke flere af tv-verdenens helt store annoncører over i de sociale medier. TV er fortsat det medie, hvor mærkevare reklamer flokkes mest.

En premiere på Facebook TV kan komme på Cannes Lions Festival 2017 i Frankrig, hvor reklamefolk fra hele verden vil flokkes i ugen fra den 17. til den 24. juni….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus har sin 5'er næsten klar