Hvad med en larmende ufo i poolen?

Instagram når 700 mio. brugere

Mens Twitter forleden reklamerede med, at de havde fået ni millioner nye brugere i første kvartal af i år, har Instagram noget meget større at fejre.

Det Facebook-ejede og foto-centrerede sociale medie har nemlig nu 700 millioner aktive brugere om måneden. Mere end dobbelt så mange som Twitter.

Mere imponerende end størrelsen er Instagrams vokseværk:

 

I december kunne Instagram melde om sin bruger numero 600 million. Med andre ord har Instagram fået 100 millioner nye medlemmer på bare fire måneder!

Aldrig før i Instagrams syv års historie har fremgangen været så stor som nu. Fortsætter den i samme takt, bliver Instagram det næste medlem af den eksklusive milliard-bruger klub.

Den har Facebook allerede tre aktier i – Facebook selv, Messenger og WhatsApp.

Kapløbet mellem de sociale medier foregår i dag mobilt.

 

En interessant – og markant – detalje i den sammenhæng er, at kapløbet mellem de sociale medier og besked-platformene foregår næsten udelukkende på smartphones.

Instagram, Messenger, Snapchat og WhatsApp er mobile apps, mens de klassiske Facebook og Twitter (og Google+) blev født på pc’erne – Apple Mac og Windows

Verden venter nu på at se tallene i Snapchats første kvartals-regnskab, der bliver offentliggjort i begyndelsen af maj.

Alle venter nu på Snapchat, der skal præsentere sine første kvartalstal efter børsnoteringen i begyndelsen af maj.

Snapchat betragtes som Facebooks værste rival – og en direkte konkurrent til netop Instagram, WhatsApp og Messenger.

Snapchat har især godt fat i det unge publikum – teenagerne – mens Facebooks kerne-brugere er ved at få grå tindinger.

Med nye funktioner som Instagram Stories, der er kopieret direkte fra Snapchat, kunne det dog se ud, som om Instagram vinder mange millioner nye tilhængere blandt de yngre årgange.

De seneste offentliggjorte tal fra Snapchat taler om knap 160 millioner aktive daglige brugere – heraf de 52 millioner i Europa.

Antallet af aktive månedlige brugere, som Snapchat ikke tidligere har angivet, er nok noget høje. Men stadig  betydeligt mindre end Facebooks tre konkurrerende platforme.

Det er betydeligt mindre end Facebooks tre konkurrerende platforme. Flere eksperter i sociale medier stiller da også spørgsmålet, om Snapchat (nu officielt benævnt Snap) kan overleve Facebooks voldsomme angreb på længere sigt.

Til sammenligning har LinkedIn lige sagt goddag til sin månedlige bruger nummer 500 million i verden, mens Twitter er gået lidt frem til nu 328 millioner tilhængere….

Instagram har nu 700 millioner brugere. Til lykke.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad med en larmende ufo i poolen?