Så mange vinylplader sælges i dag

LaMetric er husets nye lille info central

Det kan virke lidt småskørt at tage om traditionelle vækkeure eller vægure i dag, hvor alle online gadgets – fra mobiltelefonen, over tv’et til komfuret – kan vise, hvad klokken er.

På den anden side er den nye LaMetric ikke et helt almindeligt vækkeur.

I de ydre design er LaMetric et hypermoderne lille bordur. Med et display i store pixels, der får det til at se rigtig cool ud. Flot at have stående i både soveværelse og på kontor.

LaMetric kan vise utroligt mange ting på sit display – vejrudsigt, kalender, emails, internet radio, alarmer og selvfølgelig, hvad klokken er.

 

Kigger man ind bag kulisserne, opdager man så, at det lille ur kan meget, meget mere end at vise, hvad klokken har slået.

LaMetric kan spille musik, vise vejrudsigten, aflevere alle mulige notifikationer fra ens smartphone – og kan sågar scrolle igennem ens email, sms, tweets eller Facebook messages.

Via en medfølgende app til iPhone eller Android kan man skræddersy vækkeurets display helt efter sit eget ønske. Der er over 1.000 layouts at vælge imellem.

Lad LaMetric synkronisere med ens kalender, give alarm om aftaler, deadlines osv – eller minde om, at man har bestilt en taxa til at ankomme om en halv tie.

LaMetric arbejder sammen med moderne gadges til ”tingenes internet” som f.eks. Amazon Alexa, Philips Hue elpærer, Netatmo vejrstationer, elektroniske termostater eller WeMo baserede alarmer osv.

Det elegante ur fungerer samtidig som en Wi-Fi central, der kan tunes ind på tusinder af internet radiostationer, vække med infernalsk irriterende toner eller streame musik til trådløse højttalere via Bluetooth.

https://www.youtube.com/watch?v=p_OlnHK3zWo

LaMetric har desuden den fordel, at dens display altid er tændt. Man skal ikke først tænde uret som en smartphone. Informationerne på skærmen er i ”real time” og altid opdaterede.

Praktisk er også, at LaMetric kan betjenes af flere personer – f.eks. hele familien eller alle medarbejdere i afdelingen. Betjeningen foregår via knapper i toppen af vækkeuret eller via de enkelte personers mobiltelefon.

LaMetric Time Wi-Fi Clock koster 199 USD eller ca. 1.400 kroner….

En god måde at blive vækket på. Blid musik og info om, at der er solskin og 20 grader Celsius udenfor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så mange vinylplader sælges i dag