Husk Global Record Store Day i dag

Musikken bæres på ryggen

Trådløse Bluetooth højttalere er rigtig populære i disse år, fordi mange af dem er handy og festlige at tage med i tasken, i en pose – eller de mindste af slagsen også i en jakkelomme.

Den nye Wizpak viser imidlertid, at man ikke behøver at tage løse højttalere med på turen i have, på stranden, i skoven eller i sommerhuset.

I stedet tager man en rygsæk over skulderen, for her har man ”das ganze molevitten” indbygget: Stereo-anlæg, to højttalere, ekstra batteri, stereo forstærker og god plads til både ekstra flasker, madvarer, t-shirts og en laptop eller en tablet til at hente musikken fra.

Wizpaks Wearable Sound System. Backpack rummer et komplet Hi-Fi Surround anlæg på 40 watt med 3D lyd-effekter. Det drives af et internt Power Bank batteri med tre USB-udgange, så det også kan lade en smartphone op.

 

 

Internt i den vandtætte rygsæk er der trukket ledninger til at forbinde stereo anlæg med en smartphone, tablet eller laptop. Alternativt bruger man trådløst Bluetooth til at overføre den streamede musik.

Wizpak er fremstillet helt i læder og fås i sort eller hvidt. Rygsækken har polstrede rum til det sarte elektroniske gear og har en praktisk volumen knap siddende på skulderstroppen.

Så skal man ikke hele tiden have tasken af eller bedre andre skrue på knapperne, når man bærer sit musik anlæg på ryggen.

Wizpak vejer kun 2,7 kilo med forstærker, batteri og to fuldtone højttalere. Til gengæld er prisen høj – 1.299 USD eller ca. 9.200 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Husk Global Record Store Day i dag