Bogen om Apples design gennem 20 år

Flere kræfter til populær OnePlus 3 mobil

Det virker lidt, som om en del smartphone fabrikanter har fået meget travlt med at præsentere nye modeller sådan lidt i utide.

Normalt sker der ikke så meget på den front i slutningen af året, fordi de fleste traditionelt venter med at skyde deres store nyheder af til med Mobile World Congress i Barcelona i slutningen af februar.

Kun Apple holder sig helt væk fra dét forum, hvor alle konkurrenter klumper sig sammen. I stedet lancerer Apple sine iPhone nyheder i september.

oneplus-3t-ny-7

Men traditioner er til for at blive brudt. Huawei og OnePlus er de største smartphone fabrikanter, der gør det – og med dem adskillige mindre kendte mobil producenter fra Kina.

OnePlus har nemlig her til aften løftet sløret for sin nye OnePlus 3T telefon.

Ny er måske endda så meget sagt, for den største nyhed i T-modellen er, at den har fået Qualcomm’s seneste nye Snapdragon 821 processor ombord – som en af de første smartphones, man kan købe på verdensmarkedet. Desuden er der kommet et forbedret kamera.

oneplus-3t-ny-6

Ellers ligner OnePlus nyheden sig selv. Samme størrelse og kvalitet skærm, samme 6 GB RAM og samme størrelse. Dog fås den i to nye farver – ”gun metal” og ”soft gold.”

Skærmen er fortsat en AMOLED type på 5,5 tommer og med Full HD grafik (1.920 x 1.080 punkter). Ikke Quad HD, som de fleste OnePlus konkurrenter i Europa – inklusive Huawei – ellers benytter i dag på deres topmodeller.

OnePlus 3T fås i udgaver med 64 eller 128 GB lager. Telefonen rummer et batteri på 3.400 mAh, USB-C stik, fingeraftryks skanner og et nyt hovedkamera fra Sony – en IMX398 sensor på 16 megapixel.

oneplus-3t-ny-2

Kameraet er lysfølsomt med en blænde på f/2.0. Det har både optisk elektronisk billed stabilisering, og det kan optage video i 4K kvalitet med 30 billeder (fps) i sekundet

Selfie skyderen på telefonens front er også imponerende – 16 megapixels, fase korrigeret autofokus og elektronisk billed stabilisering.

Eneste umiddelbart skuffende nyhed ved OnePlus 3T er, at telefonen kun leveres med Android 6 styresystemet. Nye smartphones bør have Android 7 Nougat ombord.

Og så til sidst prisen, for den har altid været en af OnePlus store styrker:

Den er vokset en smule i forhold til den gamle model, men er stadig meget attraktiv, når man tager telefonens performance og udstyr i betragtning.

En OnePlus 3T med 64 GB lager skal således koste 3.299 kroner. Nyheden vil være tilgængelig online for danske kunder fra den 28. november…..

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bogen om Apples design gennem 20 år