Designer hue med indbygget lys

Den nye iPhone 7 er en sløv oplader

Hvis I hører til dem, der allerede har købt den nye iPhone 7 eller 7 Plus – eller overvejer I at investere en mindre formue i Apples seneste smartphone – bør I lige læse denne artikel. Især, hvis telefonens batteri levetid er vigtigt for jer.

Et af de gode argumenter for at købe en ny smartphone er nemlig at få fat i et eksemplar, der kan lade sit batteri op hurtigere end den gamle.

Netop batteriets kapacitet er moderne mobiltelefoners archilles hæl – og samtidig en af årsagerne til, at nye smartphones er dårligere at tale telefon i end gamle Nokia og Ericsson mobiler for 20 år siden.

Modsat al anden elektronik i smartphones har batterierne ikke gennemgået samme teknologiske udvikling. Et problem, man også kender fra elbilerne.

apple-oplade-tid-foto-1

Foto: AnandTech

Hvis I åbner en ny smartphone, vil I se, at batteriet (og den store skærm) fylder næsten det hele. Der er ikke meget plads til f.eks. en ordentlig antenne, som kan sikre god samtale modtagelse.

De store smartphone fabrikanter forsøger at kompensere for problemerne ved at indføre snedige elektroniske kredsløb, der kan peppe opladnings hastigheden op.

Den er blevet tydeligt kortere end for blot et par år siden. Alligevel skal de fleste regne med at have mobilen liggende til opladning et par timer eller tre hvert døgn. Typisk, mens ejeren selv sover.

Det meget seriøse test-site AnandTech har nu kigget Apples seneste nye iPhones efter i sømmene og fundet ud af, at i hvert fald batteriet er skuffende.

apple-oplade-tid-foto-2-ny

 

Sammenlignet med konkurrenterne fra Android lejren halter iPhone 7 og 7  Plus efter, når det gælder opladningstid.

Faktisk bruger de længere tid til at lade op fra 0 til 100 pct. end selv flere af Apples ældre iPhones. En ny iPhone 7 bruger således 2,8 timer – en iPhone 6S mere beskedne 1,94 timer.

Apples værste rival – Samsungs Galaxy S7 – er til gengæld feltets hurtigste til at lade op. Bare 1,51 time.

Sandt at sige har Apple aldrig satset voldsomt på at indbygge ”fast charging” funktioner i sine smartphones – selv om langt over en million danske iPhone ejere sikkert gerne ville klappe i hænderne for at få dem.

Irriterede iPhone ejere kan dog sætte en iPad oplader til deres telefon. Den vil give markant højere ladetid, ifølge Apples support side må man godt.

apple-oplade-tid-grafik-2

Til gengæld viser AnandTechs meget grundige test, at Apples batterier i iPhone 7 og 7 Plus klarer sig noget bedre i udholdenhed.

Her ligger de nye iPhones faktisk med i toppen, når det f.eks. gælder driftstid ved surfing i både et mobiltelefon netværk og under Wi-Fi.  Bruger man sin telefon til at kigge på webben via mobilnettet, har man 9,02 timer at gøre godt med på en iPhone 7 Plus og 8,62 timer på en iPhone 7 – se foto….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Designer hue med indbygget lys