LUME er helt ny form for naturligt lys

Batteri på ny iPhone 7 taber pusten hurtigt

Hvis der er én ting, som mange iPhone ejere klager over, er det nok batteriet. Eller rettere den alt for korte tid, at en Apple telefon kan holde sig kørende på en opladning.

Apple har ikke været meget for at gøre noget seriøst ved sagen: Lægge et større batteri i telefonen ville jo gå ud over det pæne udseende. IPhone ville blive tykkere, end den allerede er.

I de helt nye iPhone 7 modeller skulle batterierne være blevet en smule større, men meget har det åbenbart ikke hjulpet.

Ifølge det britiske forbrugerblad ”Which?” kommer iPhone 7 ikke bare i nærheden af populære Android toptelefoner, når det gælder batteri levetid.

apple-batteri-svagt-2

”Which?”, der vel kan sammenlignes med det danske ”Tænk”, har sammenlignet fire aktuelle smartphones under realistiske vilkår. Det vil sige forhold, som telefon-brugerne kan genkende og selv opleve i praksis.

Den nye iPhone 7 ender sidst – i den ene test meget sidst.

I et 3G mobilt netværk giver iPhone kun 712 minutters taletid. Det er knap 12 timer. Men under halvdelen af, hvad man kan opnå med aktuelle smartphones fra Samsung, HTC og LG.

Dem får man alle over 1.400 minutters taletid med. I tilfældet HTC 10 sågar 1.859 minutter eller over 30 timer på en opladning!!!

apple-batteri-svagt-1

 

Forskellene er langt fra så graverende, når vi kigger på internet minutter i et 3G netværk.

Her ligger iPhone 7 igen dårligst – med 615 minutter på en opladning. Samsung Galaxy S7 klarer 677, den nye LG G5 640 og HTC’s 10 toptelefon giver 790 minutter.

Såhhhh – hvis du står og vil købe en ny smartphone, og batteriets levetid er vigtig – så er iPhone 7 nok ikke førstevalg….

https://blogs.which.co.uk/technology/smartphones/iphone-7-finishes-last-in-battery-life-test/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LUME er helt ny form for naturligt lys