Pas på baby fotos på Facebook

B&O vil bygge højttalere ind i væg og loft

Når man siger Bang & Olufsen højttalere, tænker man normalt på fritstående bokse på gulv eller reol. Men altid højttalere, som man kan se og nyde det flotte design på.

Så er det betydeligt mere diskret, hvad B&O nu lancerer sammen med sin amerikanske partner Origin Acoustics. højttalere, som kan indbygges helt i vægge eller lofter.

Målgruppen er naturligvis folk, der ønsker minimalistiske hjem eller, hvor stereo anlægget absolut ikke må forstyrre rummets øvrige møbler – f.eks. antikviteter.

b-og-o-i-vaeg-1-ny

En anden målgruppe for de nye B&O højttalere kunne være kontorer med mødelokaler, hvor både video skærme og højttaler anlæg skal fylde så lidt som muligt. Faktisk være helt usynlige.

Origin Acoustics har specialiseret sig i netop denne type integrerede audio systemer, og det nye samarbejde med B&O skal være med til at løfte firmaet både med hensyn til lydkvalitet og image.

Første resultat af det dansk-amerikanske samarbejde om ”arkitektoniske højttalere” er netop blevet præsenteret i USA. Det er i skikkelse af Celestial systemerne, der kan indbygges fuldstændigt i en væg eller et loft.

b-og-o-i-vaeg-4

Celestial serien omfatter seks modeller, der alle skal kunne installeres og monteres uden brug af en større ansamling af værktøj og håndværkere. I stedet bruges Origins Spring-Lock eller Zip-Click montage.

Højttalerne indeholder Origins Weather-X teknologi, der gør, at systemerne kan anvendes både indendørs og udendørs. De tager ikke skade af lidt regn eller større temperatur svingninger.

Toppen af poppen er Celestial Palatial modellen, der skal kunne spille så rent og højt, at den kan være et naturlig del af et diskret surround system af meget høj kvalitet til hjemme biografen.

b-og-o-i-vaeg-1

Palatial højttaleren indeholder bl.a. to basenheder på hver 6,5 tommer, to mellemtone enheder og en enkelt dome tweeter til at klare de høje toner.

Origin og B&O leverer Celestial systemerne med forskellige forplader, der kan være meget diskrete eller fremtræde som kunstværker på væggen.

Origins systemer kan bl.a. fjernstyres via en smartphone eller en iPad baseret docking station….

b-og-o-i-vaeggen-2

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas på baby fotos på Facebook