Cykelklokke er også navigator og alarm

Google hersker i vest – Baidu i Kina

Google er et af verdens største internet- og tech-firmaer i dag, men Googles lange arm rækker ikke ind alle vegne – og slet ikke i Kina.

I USA og Europa dominerer Google suverænt markedet for søgemaskiner. I Europa er Googles andel på 93 pct i Europa og i USA på ”mere beskedne” 86 pct.

Det efterlader ikke meget plads til f.eks. Microsofts Bing søgemaskine eller Yahoo!, der var internettets største web portal, dengang nettet var ungt.

I dag er Yahoo! solgt til den amerikanske telegigant Verizon og skal integreres med AOL (America OnLine) – en anden af internettets dinosaurer.

Fra sit hovedsæde i Mountain View i Silicon Valley kan Google kigge ud i verden og stolt erklære, at man er verdens største søgemaskine på internet og ad den vej også verdens største reklame- og medie-bureau.

Kina er dog en klar torn i øjet for Google – og for den sags skyld også for andre internet giganter som f.eks. Facebook og Twitter.

Google trak sig ud fra Kina i 2010 på grund af diskussioner med de kinesiske myndigheder om censurering og indhold af online tjenesterne. Siden har Google ikke haft adgang til verdens største online reklame marked.

Det domineres til gengæld af den lokale Baidu søgemaskine, der er næsten lige så stor i Kina, som Google er i resten af verden.

Baidu er et kæmpestort konglomerat, der tilbyder omkring 60 forskellige søgetjenester, sociale medier, en kinesisk Wikipedia kopi, online tv stationer og meget andet.

I dag lægges 26,5 pct. af al verdens søgemaskine annoncering i Kina. Det svarer til en omsætning på 24 milliarder USD eller ca. 163 mia. kroner.

Ikke underligt, at Google konstant lurer på at få adgang til Kina igen….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cykelklokke er også navigator og alarm