En IT verden til forskel på 10 år

I kan allerede nu bestille en iPhone 7 i guld og diamanter

Den amerikanske guldsmed Brikk tager forskud på Apples næste iPhone generation. Men man skal have pengepungen i orden. Mellem 29.000 og 8,8 millioner koster Brikks eksklusive iPhone 7 telefoner.

Alle sejl er sat, for i midten af september kommer Apple med næste generation iPhone.

Ligegyldigt, om analytikere og skeptikere advarer mod ikke at stille for store forventninger til den nye iPhone 7.

Markedet bliver kæmpestort – også for dem, der har råd til at peppe deres iPhone op, så den ikke ligner de mobiler, millioner af andre render rundt med.

brikk iphone 7 1 ny

Altså – I kan allerede nu forudbestille en iPhone iklædt de smukkeste gevandter af ægte guld og diamanter.

Prisen er 8,8 millioner kroner (1,3 mio. USD) for den dyreste variant. Til gengæld lover Brikk, at I får jeres luksus iPhone samme dag, hvor Apple frigiver salget.

Den eksklusive mobil er belagt med ægte 24 gult karat – ikke bare ”bemalet” med en gylden farve. Andre dele er af 18 karat pink guld og platin. Alt er naturligvis udført i hånden af dygtige guldsmede.

brikk iphone 7 5

Har man lagt billet ind på en af de kostbare Bespoke Collection iPhone 7’ere, kommer man også i direkte kontakt med Brikks chefdesigner Cyrus Blacksmith. Sammen med ham kan man så skræddersy sin nye telefon, så den bliver meget personlig.

Med i prisen kan f.eks. følge op til 60 diamanter på coveret og eventuelt et andet mønster end det syvkantede, som Brikk har indgraveret som standard.

Endelig får man leveret sin eksklusive iPhone 7 i en flot Halliburton æske af kulfiber og blødt læder. I æsken ligger en særlig safirglas beskytter til telefonens display og et diamant besat garanti bevis.

Heldigvis behøver man ikke at lægge flere millioner for at komme i besiddelse af en eksklusiv iPhone 7 fra Brikk.

Juveleren med hovedsæde i Los Angeles tilbyder også mere jordnære varianter, der koster fra godt 29.000 kroner.

Brikks Standard Edition iPhone 7 fås i et dusin forskellige farver med en enkelt lille diamant i Brikk logoet. Man kan desuden vælge mellem, om coveret skal være i blank eller mat finish.

Mon Brikk i øvrigt ved noget om iPhone 7, som vi ikke gør?

Åbenbart, for Brikk fortæller, at de er klar med fornemme indpakninger til både en almindelig iPhone 7, en iPhone 7 Plus og en iPhone 7 Pro….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En IT verden til forskel på 10 år